Beskyttelse mod vandet – nyheder og kommentarer

Dialogforum med arbejdsgrupper og grundejerforenings-repræsentanter
[13. juli 2024] I forlængelse af de nedsatte arbejdsgruppers drøftelser blev der den 17. juni afholdt et dialogforum, hvor Bent Hummelmose – Klima- og kystsikringsmedarbejder, Stevns Kommune, Henning Urban Dam – Borgmester, Stevns Kommune, Søren Hilbert – Advokat (H), Schjødt Advokatpartnerselskab og Peter Fløcke Klagenberg – Seniorkonsulent, COWI (tidl. seniorkysttekniker Kystdirektoratet) holdt oplæg. Peter Klagenberg gennemgik bl.a. status på eksisterende kystsikring ved Strøby Strand. Nogle eksempler fra Peter Klagenbergs præsentation kan ses til venstre (klik på det øverste billede for stort format). Hele præsentation findes i dokumentarkivet på siden Beskyttelse mod vandet – Søg selv og arkiv. Se i mappen >Stevns – Beskyttelse mod vandet – nyhedsbreve, mødenotater og præsentationer i datoorden<.
Der blev stillet en række spørgsmål fra salen, som oplægsholderne besvarede. Se spørgsmål og svar herunder.

Bidragsfordeling
Spørgsmål: Det er blevet nævnt, at det kun er lodsejere i op til 250 meter fra kysten, der kan pålægges bidrag i forbindelse med indirekte nytteværdi – adgang til strand, værdistigning på ejendom m.m. Ligger den grænse fast?
Svar: Følgende generelle forhold gælder. Bidragsfordeling kan pålægges lodsejere, som opnår beskyttelse eller anden fordel, og det skal man kunne redegøre for. Bidraget må ikke overstige værdien af det lodsejeren opnår. Beregningerne skal tage udgangspunkt i de tab, lodsejeren lider, hvis ikke der gøres noget.
I forbindelse med ejendomsvurdering tillægges nærhed til vandet betydning op til 1000 meter fra kysten. Dette vil også være gældende, når der beregnes bidragsfordeling.

Spørgsmål: Kan bidraget være højere, hvis der er andre konsekvenser end direkte risiko for erosion eller oversvømmelse?
Svar: Det kan også indgå, at truslerne indebærer, at borgere i fremtiden ikke kan forsikre deres ejendom.

Spørgsmål: Vil værdien af eksisterende kystsikring blive modregnet i bidrag?
Svar: Ja. Der er endnu ikke foretaget beregninger af værdien af eksisterende anlæg

Spørgsmål: Vil ledningsejere blive opkrævet bidrag?
Svar: Ja. Der er endnu ikke foretaget beregninger heraf.

Spørgsmål: Hvornår begynder bidragsopkrævningen?
Svar: Når projektet er færdigt og der er opnået en sikring, kan opkrævning af bidrag påbegyndes.

Spørgsmål: Kan der være forskellige former for opkrævning af bidrag. Kan en lodsejer f.eks. vælge med at betale up-front eller afdrage over flere år?
Svar: Administrationen heraf kan blive så omkostningstung, at det ikke giver mening. Som udgangspunkt afdrages over en periode svarende til realkredit.

Spørgsmål: De ejendomme som både skal betale erosionssats, oversvømmelsessats og herlighedssats bliver lidt hårdt ramt.
Svar: Dette forhold vil indgå i fastsættelsen af bidrag.

Veje
Spørgsmål: Hvad med vejene. De er nødvendige for alle?
Svar: Stevnsvejen og Kystvejen er kommunale veje og vedligeholdes af kommunen. Øvrige veje i området er private fællesveje, der vedligeholdes af lodsejerne.
I de tilfælde, hvor en vej er eneste adgang til en ejendom, kan der pålægges lodsejeren et bidrag til sikring af vejen.

Økonomi
Spørgsmål: Den anslåede udgift på 500.000 kr. for 25 meters skråningsbeskyttelse (modellen hvor borgere selv financierer kystbeskyttelse) virker højt sat – hvordan opstår det beløb?
Svar: Udgiften på 500.000 kr. for 25 m skråningsbeskyttelse er udregnet som følgende: 10.000 kr. pr. løbende meter + 60% usikkerhed + moms = 492.000 kr.

Spørgsmål: Hvad betyder det for økonomien, hvis projektet kommer til at tage længere tid, kvaliteten ikke bliver som lovet, og/eller det bliver dyrere end anslået?
Svar: Der er tillagt en usikkerhed på 60% i alle økonomiberegninger. Rådgiverne har erfaringer, der giver indikatorer for entreprenørens tidsforbrug for anlæggelsen og omkostningerne til materialer, samt erfaringer for sagsbehandlingstider for høringer, VVM-afgørelser og klagesager. Det er vigtigt at tilrettelægge projektet, så langvarige klagesager undgås.

Organisering
Spørgsmål: Hvorledes forholder det sig med kystbeskyttelses-/digelag?
Svar: Der stiftes et kystbeskyttelses-/digelag bestående af de lodsejere, der drager nytte af projektet. Det sker tidligt i processen, så laget kan stå som ejer og bygherre på projektet, samt den efterfølgende administration og drift. Opkrævning af bidrag fra lodsejere foretages af kommunen via ejendomsskatten.

Spørgsmål: Kan der lægges ud med fleksibel løsning, så der først sikres til kote 2.4 og senere til kote 2.8, f.eks. om 10 år?
Svar: Det kan ikke anbefales. Ingen ved, hvornår den næste stormflod kommer. Derfor er det en god ide at sikre til det samme som andre kommuner i Køge Bugt, så sikringen bliver på samme niveau. Det er i øvrigt ikke meget, der kan spares ved at lægge ud med et lavere sikringsniveau.

Spørgsmål: Hvad skal der til for at søge de offentlige (statslige) midler?
Svar: Projektet skal være velbeskrevet, og det skal sikres, at alle har adgang til stranden – det som også kaldes den danske allemandsret.

Kystsikringsmetoder
Spørgsmål: Kan der overvejes forskellige kystsikringsmetoder?
Svar: Hele paletten af muligheder er i spil. Det eneste krav er, at det skal være en robust løsning, og at løsningen udføres kystteknisk korrekt.

Spørgsmål: Hvordan kan Jernet og Garderhøjen sikres mod oversvømmelse, og hvad med den lille havn?
Svar: Der kan laves et dige tæt på kysten med et moseområde mellem diget og beboelsesområdet. Vandet fra markederne i baglandet kan opsamles i en grøft før diget og derfra føres ud i havet.
Det anbefales, at havnen bliver hvor den er. Hvis den flyttes længere ud, vil det bevirke mere erosion.

Arbejdsgrupper om kystsikring i gang
[20. maj 2024] På borgermødet om kystsikring den 19. marts 2024, hvor ca. 500 interesserede deltog, oplyste Stevns kommunes repræsentanter, at der ville blive nedsat fem arbejdsgrupper og et dialogforum, der i maj og juni skal drøfte planerne for kystbeskyttelse, bidragsfordelingen og organisationen for et kommende kystbeskyttelseslag. Deltagerne til arbejdsgrupperne er nu udpeget, og arbejdet er så småt gået i gang. Arbejdet skal munde ud i et samlet notat med arbejdsgruppernes overvejelser og anbefalinger til den videre politiske proces. Proces modellen er vist på billedet til venstre. Klik på billedet for stor udgave.
Stevns kommune og Strøby området er ikke det eneste sted langs Køge Bugt, hvor denne type af processer finder sted. I en artikel i Jyllands-Posten den 29. januar 2024 “Vildt vejr udløser blæst om store klimaprojekter”, kommenterer seniorrådgiver Marianne Skov fra Rambøll processerne således: “Man er 100 pct. sikkert ikke enige. Man kæmper om alt, fra hvor sikringen skal placeres, til hvilken type kystsikring og højde man skal vælge – og ikke mindst hvem der skal betale hvad”.

Arbejdsgrundlaget og deltagerlisten for de fem arbejdsgrupper er samlet i et dokument, der kan ses i dokumentarkivet på siden Beskyttelse mod vandet – søg selv og arkiv . På siden finder du også grafiske fremstillinger af forskellige kystsikringstyper. I dokumentarkivet finder du udover dokumentet om arbejdsgrupperne også præsentationerne fra borgermødet den 19. marts. Se i mappen >Stevns – Beskyttelse mod vandet – nyhedsbreve, mødenotater og præsentationer i datoorden<

Borgermøde om kystsikring – se tv optagelserne
[30. marts 2024] 500 deltog i borgermøde om kystsikring den 19. marts 2024. Stevns kommunes borgmester, Henning Urban Dam, indledte mødet og blev efterfulgt af Klima- og kystsikringsmedarbejder Bent Hummelmose, Stevns kommune, Kystteknisk chef Per Sørensen, Kystdirektoratet og Advokat Søren Hilbert, Schjødt Advokatpartnerselskab, der i detaljer gennemgik forskellige aspekter af kystsikringsprojektet og besvarede spørgsmål fra deltagerne. Du finder præsentationer fra borgermødet i dokumentarkivet på siden Beskyttelse mod vandet – søg selv og arkiv. Se i mappen >Stevns – Beskyttelse mod vandet – nyhedsbreve, mødenotater og præsentationer i datoorden<.
Hele borgermødet blev optaget og de seks tv optagelser:

Indledning: Behov for fælles kystbeskyttelse
Klimaforandringernes konsekvenser i Stevns
Bidragsfordeling og finansiering af kystbeskyttelse
Metoder til kystbeskyttelse
Den videre proces for kystbeskyttelse
Afslutning på mødet

kan se på på Stevns kommunes hjemmeside her: TV optagelser fra borgermøde om kystbeskyttelse 19. marts 2024.

Nye statsmillioner til stormflodssikring i Køge
[22. december 2023] Der vankede en tidlig julegave til Køge kommune, der har modtaget knap 28 mio. kr. fra den statslige kystpulje for 2023. Dermed er den statslige støtte til projektet Køge dige oppe på lidt over 50 mio. kr. Projektet forventes samlet at koste 150 mio. kr. Byggeriet af Køge Dige forventes sat i gang i løbet af 2025, og påregnes at stå færdigt ved udgangen af 2026.

Udover Køge, har Hedensted, Nyborg, Esbjerg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Norddjurs og Tønder fået støtte fra puljen.
– Kystpuljen løser ikke hele udfordringen med oversvømmelser og erosion og dermed beskyttelsen af vores værdier langs kysterne, men den er et godt bidrag. Samtidig med puljen følger en vejledning til kommunerne og digelag i, hvordan kystbeskyttelsen bedst kan udformes i forhold til lokale udfordringer, så vi opnår den bedste tilpasning til fremtidens klimaforandringer -, fremgår det fra miljøminister Magnus Heunicke i en pressemeddelelse om støtte fra Kystpuljen.
Klik her for at læse mere om Køge Dige

Klimaforandringer fører til øgede skader fra stormflod
[6. december 2023] Det Økonomiske Råd (vismændene) peger i sin seneste rapport, Økonomi & Miljø 2023 – kapitel II Klimatilpasning i kystzonen, på klimaforandringerne, som vismændene vurderer vil føre til øgede stormflodsskader i fremtiden. Beregninger i rapporten viser, at i IPCC’s* scenarie med en global temperaturstigning på 2,7 grader bliver skaderne fra stormflod markant forøget.
Miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen udtaler: “Klimaforandringerne vil føre til hyppigere og alvorligere skader fra stormflod. Hvis man som tankeeksperiment forestiller sig, at klimaet i dag er som om 100 år, vil det femdoble skaderne fra
stormflod.”

Klik på billederne for at læse artiklerne

Internationale undersøgelser finder, at klimatilpasning kan reducere de forventede skadesomkostninger ved stormflod og oversvømmelse betragteligt. Det er derfor afgørende, at borgere og virksomheder har incitamenter til at foretage passende klimatilpasninger, herunder ikke at lokalisere sig i områder med risiko for stormflod. Der er imidlertid bygget mere i områder med risiko for stormflod end i områder uden risiko herfor.
En medvirkende årsag til dette er formentlig, at stormflodsordningen i dag ikke mindsker tilskyndelsen til lokalisering i områder med høj risiko for fremtidig oversvømmelse. Det skyldes, at alle ejendomsejere betaler den samme forsikringspræmie uafhængigt af risikoen for oversvømmelse. Dermed gives der indirekte tilskud til ejendomsejere i risikoområder, som betales af ejendomsejere i områder uden risiko for oversvømmelse.
Miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen udtaler: “De fremtidige skader ved stormflod vil kunne mindskes ved at gøre præmierne i stormflodsordningen risikobaserede. Herved vil præmierne i risikoområder stige. Det vil kunne mindske bosætning i
risikoområder. Den konkrete udformning bør dog undersøges grundigt i et ekspertudvalg.”

Læs mere
Vismændenes rapport om Klimatilpasning i kystzonen findes under Beskyttelse mod vandet – søg selv og arkiv. Der kan også klikkes her.
*IPCC – FN’s klimapanel hedder på engelsk IPCC, som står for Intergovernmental Panel on Climate Change. Det blev oprettet i 1988 som opfølgning på Brundtlandrapporten “Vores fælles fremtid” . IPCC usgiver årlige rapporter med status på klimaændringerne samt om andre klimaspørgsmål. Der er et link til IPCC og rapporterne under Beskyttelse mod vandet – søg selv og arkiv.

Stormfloden 20. – 21. oktober 2023
”I løbet af formiddagen øger vindstyrken, vandet stiger og slår mod kysten, en badebro begynder at kollapse og kommunen iværksætter ralfodring ud for Ved Lunden. Over middag ses begyndende læside erosion på strandgrundene ved Lendrumgård og Stolpegården, et slæbested øst for Brinkholmvej giver Østersøen fri adgang til at skylle op over Kystvejen, og strandarealet vest for Bådklubben Ege oversvømmes”.

Ovenstående er et citat fra beretningen Stormfloden oktober 2023 – Strøby strand. Billedet til venstre er et et skærmplot fra DMI, der viser bølgehøjder i Østersøen natten mellem den 20. og 21. oktober. Klik på på billedet for at læse beretningen i ord og billeder om hvad der hændte, hvilke skader stormfloden forårsagede, data om omkostningerne og om de vejrforhold, der forårsagede en hændelse i 100 års klassen.

Tidsplan for kystsikringsprojekt
[29. september 2023] Stevns kommunes kystmedarbejder har udsendt nyhedsbrev med tidsplan for kystsikringsprojektet. Nyhedsbrevet kan læses under menupunktet Beskyttelse mod vandet – søg selv og arkiv. Klik på billedet til venstre for at se en større udgave af tidsplanen. Efter nytår vil der blive afholdt beboermøde med orienering om projektet, og som det kan ses på tidsplanen, vil der i hele forløbet være et dialogforum med bl.a. repræsentanter for grundejerforeningerne, hvor der arbejdes med projektets detaljer.
Betalingen for projektet og fordelingen af denne på lodsejerne interesserer mange. Som det fremgår af tidsplanen tages der fat på denne del som det første i 2024. Allerede nu indhentes eksempler på praksis fra andre projekter, juraen granskes og det analyseres i hvilket omfang forskellige lodsejere drager nytte af kystsikringen.

Igangsættelse af kystsikringsprojekt vedtaget
[22. september 2023] En enig kommunalbestyrelse vedtog igangsættelse af processen med kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelseslovens § 1 a på kommunalbestyrelsens møde den 21. september 2023. Vedtagelsen indebærer ifølge referatet fra mødet følgende proces:

Kommunalbestyrelsen godkender opstart af processen efter lovens § 1 a (ikke kapitel 1 a, men paragraf 1 a)
Kommunalbestyrelsen anmoder Kystdirektoratet om udtalelse efter lovens § 2
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at fremme (eller ikke at fremme) et kommunalt fællesprojekt efter lovens § 2 a
Projektet (med kommunen som procesmyndighed) udarbejder efter høringer, dialog og faglig bistand en ansøgning om tilladelse efter lovens § 4. Ansøgningen skal bl.a. indeholde et detaljeret myndighedsprojekt, miljøvurdering, vedtægt for digelag, vurdering af den samfundsøkonomiske gevinst og oplæg til bidragsfordeling.
Kystmyndigheden (kommunen) skal sende ansøgningen i endnu en høring
Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse (eller afslag) til projektet efter lovens § 3. Tilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Et flertal i kommunalbestyrelsen bestående af Socialdemokratiet, Venstre, SF og Radikale godkendte endvidere forvaltningens indstilling til strategi for projektet.
Referatet fra kommunalbestyrelsens behandling kan ses her og video fra behandlingen kan ses her

Læs høringssvar og revideret strategiforslag
[16. august 2023] Nu foreligger høringssvarene vedrørende strategiforslaget til kystbeskyttelse ved Strøby strand. Blandt de 160 høringssvar er der en overvægt af svar, der bakker om behovet for en fælles strategi for kystbeskyttelse. Høringssvarene og den hvidbog, der samler og kommenterer høringssvarene blev behandlet sammen ændringsforslag til strategien på Plan, Miljø og Teknik udvalgets møde den 15. august. Hvis du vil læse et hurtigt overblik over høringssvar og kommentarer, så begynd med hvidbogen. Du kan finde alle dokumenter om kystbeskyttelsesprojektet i arkivet under menupunktet Beskyttelse mod vandet
Se Plan, Miljø og Teknik udvalgets referat med links til høringssvar, hvidbog og ændringer til strategiforslag her. Vælg punkt 316.

200 høringssvar om strategi for beskyttelse mod vandet
[9. februar 2023] Der er indkommet ca. 200 høringssvar vedrørende strategien for det store projekt om beskyttelse mod vandet, der skal sikre Strøby Egede og Strøby Ladeplads området mod oversvømmelse, erosion og andre skader forårsaget af vand udefra (havet), indefra (åen), ovenfra (regnen) eller nedefra (stigende grundvand) som følge af klimaforandringer. Omkring 30 af svarene er fra foreninger.
Høringssvarene behandles i kommunens forvaltning, der udarbejder en hvidbog med et systematisk overblik over høringssvarene. Det forventes, at strategiforslaget og høringssvarene behandles på møder i Plan-, Miljø-, og Teknikudvalget og kommunalbestyrelsen i løbet af april.

Tilskud på 26.6 mio. kr. sætter gang i Køges digeprojekt
[25. januar 2023] Køge dige projektet tages ud af mølposen efter pause på grund af inflationskrisen efter statstilskud på 26.6 mio. kr. Det oplyser borgmester Marie Stærke (S) til Dagbladet, og siger – Det rykker Køge dige milevidt op på listen over de projekter, vi skal prioritere -. Tidligere formand formand for Køges Teknik- og Miljøudvalg, Mette Jorsø (R), er af samme opfattelse, – Det må være som andre puljemidler, de skal sættes i værk med det samme -.
Køge Dige skal sikre det lavtliggende område i og omkring Køge med et 11 km langt dige fra Skensved å i nord til Vedskølle å i syd op til kote 2,8, så hverdagen kan fortsætte som hidtil, hvis der kommer en stormflod. Diget skal sikre, at infrastruktur som kloakker, vand og el, samt byens handelsliv, institutioner og virksomheder fortsat kan fungere og værdier for op mod fire mia. kr. i kystnære områder beskyttes.
I en kommentar siger formanden for Stevns Plan-, Miljø- og Teknikudvalg, Flemming Petersen (V) til lemgaarden.dk: – Vandet respekterer ikke kommunegrænser, beskyttelsen af Strøby Egede og Strøby Ladeplads skal ske i samme takt. Den strategi, der pt. er høring foreslår beskyttelse i samme niveau som i Køge. Tingene hænger sammen, hvis der kommer en voldsom stormflod nytter det ikke, hvis kun en del af kysten er beskyttet -.
Der kan læses mere om Køge dige her.

Puljemidler rækker ikke. Accepter vi ikke kan redde alt, siger professor til DR
[24. januar 2023] I TV Avisen og på dr.dk omtales støtten på 150 mio. kr. fra en statslig pulje til ti kystbeskyttelsesprojekter. I den anledning udtaler professor Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DTU, at der er behov for mange flere penge, hvis de danske kyster skal sikres tilfredsstillende. Karsten Arnbjerg-Nielsen efterlyser en national strategi, så de rigtige beslutninger træffes. Han mener bl.a., at der er områder, hvor der ikke bør gives tilladelse til byggeri, at der er bebyggede områder, der i fremtiden må opgives, og at det næppe kan forventes, at en kommune magter at træffe beslutning om at lade en del af kommunen forsvinde.
Artiklen på dr.dk kan læses her.

Ti projekter deler rekordstor statslig pulje på 150 mio. kroner til kystbeskyttelse
[24. januar 2023] Den statslige pulje til kystbeskyttelse har uddelt støtte til 10 ud af 17 projekter, der har søgt om at få del i puljen til kystbeskyttelsesprojekter. Det oplyser miljøministeren i en pressemeddelelse.
I nærområdet modtager Køge kommune 26 mio. kr og Dragør 37 mio. kr. til digeprojekter, der skal beskytte de to byområder mod oversvømmelse og erosion som følge af havstigninger og voldsommere storme, der hidrører fra den globale opvarmning. Puljemidlerne supplerer de midler, som betales af de lokale lodsejere.
Pressemeddelelsen fra miljøministeren kan læses her.

Indslag på TV2 Øst – beboere vil ikke betale for kystbeskyttelse
[20. januar 2023] TV2 Øst bragte den 19. januar et indslag med nogle beboere fra Strøby Egede, der ikke vil betale for kystsikringen, men at det i stedet bør være kommunen, der betaler. Formanden for Stevns kommune Plan-, Miljø- og Teknik udvalg, Flemming Petersen (V) forklarede i indslaget, at lovgivningen er således indrettet, at det er de lodsejere, der drager nytte af projektet, der skal betale.
Indslaget fra TV2 Øst oplyser ikke, at projektet på nuværende stade er et udkast til en strategi, der først skal vedtages, før selve beskyttelsesopgaven kan sendes i udbud. Der er således ikke truffet beslutninger, der præcist viser, hvem der skal betale, og hvad det skal koste. Indslaget fra TV2 Øst kan ses og læses her.

Tema om Beskyttelse mod vandet åbner på lemgaarden.dk
[28. december 2022] En omfattende dækning af projektet om beskyttelse mod vandet fra åen og havet åbnede i dag på lemgaarden.dk. I temaet får du en gennemgang af projektet i et antal fakta artikler, baggrundsstof og gennemgang af lovgivningens regler om kystbeskyttelse og oversvømmelse. Temaet rummer en artikel med de spørgsmål, som modtages af redaktionen, der efterfølgende indhenter svar på spørgsmålene fra fagfolk. For at give et historisk perspektiv på dækningen, bringer lemgaarden.dk ældre billeder (fotos, malerier, postkort og tegninger), der viser hvorledes de områder, der skal sikres, har set ud tidligere,
I løbet af januar udbygges dækningen af projektet, blandt andet med en nyhedsoversigt med nyheder af betydning for projektet.

Høringsperioden forlænges til 1. februar 2023
[6. december 2022] På et møde den den 5. december drøftede følgegruppen med repræsentanter fra grundejerforeningerne høringen om beskyttelsesprojektet. Det var en fælles vurdering, at julemåneden ikke er det bedste tidspunkt, så følgegruppen foreslog Stevns kommune, at tilrettelægge det videre forløb således at høringsperioden forlænges til 1. februar 2023. Samtidig besluttedes det at sende udkastet til strategi til alle husstande i Strøby Egede og Strøby Ladeplads området. Grundejerforeningen tilbød samtidig at udvide dækningen af projektet på foreningens hjemmeside.

Følgegruppe for beskyttelsesprojektet besøger Enø
[24. november 2022] Følgegruppen med repræsentanter fra grundejerforeningerne i Strøby Egede og Strøby Ladeplads besøgte den 22. november Enø i Næstved kommune, hvor formanden for kystbeskyttelseslauget og en repræsentant fra Næstved kommune gennemgik det omfattende kystsikringsprojekt, der er i fuld gang på Enø. Projektet på Enø rummer ligesom projektet i Strøby Egede og Strøby Ladeplads mange forskellige typer af udfordringer, der skal mødes med mange forskellige tiltag, hvor både diger, sandfodring og hård kystsikring er spil.
Der var almindelig enighed i følgegruppen om, at erfaringerne fra Enø og Næstved kommune er nyttige for det videre arbejde i Stevns kommune.

Strategi for beskyttelse mod vandet fra å og hav sendt i høring
[28. oktober 2022] Efter over et års forberedelse på beboermøder, i arbejdsgrupper, i en følgegruppe med repræsentanter fra områdets grundejerforeninger og med bistand fra eksterne rådgivere og kommunens egne rådgivere kunne Stevns kommunalbestyrelse den 27. oktober godkende en indstilling om at sende udkast til “Strategi for fælles kystbeskyttelse og kystudvikling i Strøby Egede og Strøby Ladeplads” i høring i otte uger. Udkastet til strategi kan ses her.