En hændelse
Hændelse er det udtryk, vi benytter om det uventede, det uforberedte og det usædvanlige. Det er et udtryk, der historisk set er blevet anvendt om stormfloder, og oftest med reference til stormfloden i 1872. Men da stormfloden de 20. – 21. oktober 2023 ramte Strøby strand, var det hverken uventet eller uforberedt – knap nok usædvanligt.

I denne beretning fortælles om hændelsen, som den blev oplevet dagen før, natten igennem og i dagene efter. Der kastes tilbageblik på historien og der er fakta såvel om den indsats, der blev iværksat, som de umiddelbare omkostninger, stormfloden medførte. En vigtig del af beretningen er billederne, der helt konkret viser, hvad der hændte og hvilke skader, havet forvoldte. Beretningen om hændelsen afsluttes med nogle observationer om  de foranstaltninger, der træffes for at tæmme havets kræfter sammenlignet med naturens eget beredskab.

Af Johs Chr Johansen (tekst, foto og video)

I årevis har vi talt om næste hundrede års hændelse. Det skete så den 20. – 21. oktober 2023. Efter flere dages vestenvind, som pressede vand ind i Østersøen og op i den Botniske bugt, bevirkede et stort højtryk over Nordskandinavien og et dybt lavtryk mellem Portugal og De Britiske Øer, at vinden slog over  i øst nordøst og de store vandmængder blev tvunget mod de østvendte danske kyster, og da vandet har svært ved at komme ud af sund og bælter, øgede stormen vandstanden ekstremt i den vestlige Østersø, hvilket sammen med usædvanligt høje bølger bragte stormen i den kategori, der betegnes som hundrede års hændelser.
Ved Strøby strand skete alene materielle skader – et mindre antal ejendomme blev oversvømmede eller fik andre vandskader, stormen væltede nogle træer, rev tagplader løs og forårsagede knuste ruder. Mest markante var – og er – erosionsskaderne langs kysten, hvor Kystvejen blev afbrudt og vandet flere steder åd af kysten tæt indtil til vejkanten eller hele vejen – samt et tocifret antal ødelagte bade- og bådebroer. På Odden forsvandt hele diget på den vestlige del, hvilket indtil genopbygning heraf vil indebære risiko for vandindtrængen i Tryggevælde å fra havet og dermed oversvømmelsesrisiko for et stort antal husstande i Strøby Egede.

Kystvejen var passabel igen ti dage senere, og arbejdet med at genetablere det ødelagte dige og de mange øvrige erosionsskader er i gang.
Andre steder på Stevns var skaderne betydeligt større. I Bøgeskov havn, Rødvig havn og Lund havn skete der voldsomme ødelæggelser og et stort antal både og bygninger blev totalskadede.
Stevns kommune har med udgangen af november opgjort de samlede kommunale omkostninger til 5,3 mio. kr. excl. Rødvig havn  (Bøgeskov og Lund havne er foreningsejede). Se nærmere om de kommunale udgifter og finansieringen heraf i boksen længere ned på siden. Til Dagbladet den 1. december siger Flemming Petersen, formand for Plan- og Miljø- og Teknikudvalget :”Vi har jo længe arbejdet på en løsning med kystsikring, og denne ulykkelige stormflod er jo et wake-up kald, som vi må tage alvorligt. Det handler jo ikke kun om at genopbygge, men også om at genopbygge på en anden og mere sikker måde.”

Stormflod i fortid og nutid
Stormfloden den 20. – 21. oktober, som ramte Østsjælland, Falster, Lolland, Fyn og den sydlige del af Jylland indskriver sig i historien som en hændelse, der kan sammenlignes med stormfloden i 1872. Mellem de to hændelser har der været mindre stormflodshændelser i løbet af 1900-tallet, som f.eks. for 40-50 år siden, da Kystvejen ved flere lejligheder var ramt af skader som i 2023.

Men 2023 var anderledes end 1872. Selvom de fysiske og meteorologiske forhold – mange dages vestenvind, høj vandstand i Østersøen og omslag til østenvind var det samme som vores forfædre oplevede i 1872, så mødes vind og vand i dag af diger, kystsikring, solide havnemoler og anderledes velbyggede huse. Varslingssystemerne fortæller os mange dage i forvejen, at vand og vind vil tiltage i højde og styrke, og vi har et veludviklet beredskab, der nedsætter krisestabe og rykker ud med fysiske afværgeforanstaltninger allerede i dagene før hændelsen indtræffer.
Og alligevel indtræffer hændelsen. Heldigvis dog kun med materielle skader til følge. I 1872 døde over 100 i forbindelse med stormfloden. Det var vi forskånet for i 2023. Men vi har øget risikoen. Vi har bygget tættere ved vandet, vi har placeret vigtig og dyr infrastruktur lige, hvor havet rammer med fuld kraft – i 1872 var der ingen vej med spildevandsledninger, vand- og elektricitetsforsyning samt tele- og fibernet langs kysten og kun ganske få bygninger ved Strøby strand -, og vi forventer, at sten, høfder, broer i stål og betonmoler kan blive stående og beskytte værdierne. Oktobers erosionsskader, oversvømmede stuegulve og ødelagte broer og både er påmindelser om, at naturens kræfter ikke kan tæmmes.

Der findes to ofte brugte – nærmest ikoniske – billeder fra stormfloden i 1872. Et fra Falster, hvor en familie bliver reddet ud fra et oversvømmet hus af en dreng i en robåd (tegning fra Illustreret Tidende) og et fra Gudhjem havn (ukendt bornhomsk fotograf), hvor flere skibe ligger kastet op på havnekajen. Noget lignende oplevede vi i oktober 2023. Ved Oddermose strand på Møn, måtte grundejerforeningsformand Bo Schmidt i sin motordrevne jolle undsætte et ægtepar fra at drukne i vandmasserne og i Rødvig havn blev lystbåde og fiskefartøjer kastet rundt.  Klik på de to billeder nedenfor, der linker til videoer fra TV2East (Oddermose strand – foto: TV2East) og fra YouTube (Rødvig havn – Foto: Paul Erik Thomsen , Video: Jacob Nielsen) for at se og høre om de to nutidige begivenheder.

Beredskab, kommunikation og afrapportering
I 1872 gik der uger og måneder før katastrofens omfang var kendt, og det tog flere år at beregne de økonomiske konsekvenser, gennemføre genopbygning og iværksætte sikringsforanstaltninger. I 1983 skrev de lokale blade om skaderne dagen efter, og Vallø kommunalbestyrelse fik to måneder efter stormfloden en økonomisk opgørelse over omkostningerne til midlertidig udbedring og en plan for næste skridt.
I 2023 kunne alle følge med time for time. Både TV2 og DR sendte live fra stormen på Stevns, lokale medier var på tæerne med deres dækning, og kommunen, beredskabet og andre myndigheder opdaterede hjemmesider, sociale medier, og udsendte varsler via mail og telefon samt foretog hjemmebesøg natten igennem. Og 14 dage efter katastrofen havde Naturskaderådet et samlet overblik over skaderne.

Der findes ikke samtidige beskrivelser fra Strøby strand om stormfloden i 1872. Fra senere bøger findes fortællinger om de mange strandinger og lokalbefolkningens indsats for at redde de skibbrudne, og der kan fortsat ses rester af tømmer fra de strandede skibe i staldbygninger og lader på gårdene i Strøby sogn.
I boksene nedenfor kan afrapporteringerne fra forvaltningerne og de politiske beslutninger i Vallø kommune efter en storm i 1983 (en ud af mange hændelser) hvor Strøby sogneråd eller Vallø kommune har måttet gribe ind for at sikre Kystvejen), i Stevns Plan- og Miljø- og Teknik udvalg, der fik en rapport orientering om stormfloden den 31. oktober og i Stevns kommunalbestyrelsen den 14. december, som opgjorde tabet og bevilgede midler til reparation og genopretning efter stormfloden.

En stormflodsrapport i ord og billeder

Læs og se om stormfloden. Før musen henover billederne for se, hvor og hvornår et billede er taget og hvad det viser. Klik på et billede for at vise i stor størrelse. Der kan bladres mellem billederne i en serie med piletasterne eller musen.

Fredag morgen og formiddag (billederne ovenfor)
”Red sky at morning – Sailor take warning” er en gammel sømandserfaring. Den røde solopgang varsler dårligt vejr. Det skulle vise sig at være korrekt.
I løbet af formiddagen øger vindstyrken, vandet stiger og slår mod kysten, en badebro begynder at kollapse og kommunen iværksætter ralfodring ud for Ved Lunden. Over middag ses begyndende læside erosion på strandgrundene ved Lendrumgård og Stolpegården, et slæbested øst for Brinkholmvej giver Østersøen fri adgang til at skylle op over Kystvejen, og strandarealet vest for Bådklubben Ege oversvømmes.

Fredag eftermiddag (billederne ovenfor)
Vraggods kastes op på Kystvejen, trafikken begynder at gå i stå. Lenshøjs badebro bryder helt sammen, badebro og hegn ved Udsigten ødelægges, der gøres et sidste forsøg på at sikre Kystvejen, der kort efter lukkes.

Stormflodsnatten
Fredag den 20. oktober om formiddagen blev jeg kontaktet af Stevns kommune, som bad mig følge udviklingen på strækningen på Kystvejen ud for Ved Lunden under stormfloden. Det er et af de steder, hvor risikoen for et brud på Kystvejen er størst, og aftalen var, at jeg løbende rapporterede om tilstanden.
Jeg bor lige ovenfor Ved Lunden ca. 10 meter over normal vandstand og har i det daglige et godt overblik over strækningen. Det rakte ikke i storm og mørke, hvor jeg natten igennem måtte ned til skræntfoden på forskellige dele af strækningen for at kunne gøre iagttagelser, som jeg kunne rapportere ind.
På vej ned ad skrænten kunne jeg knap stå oprejst i stormen, og jeg så ind i en gråsort masse af koldt saltvand, regn og småpartikler, der til skarpe toner fra vinden og tung torden fra havet slog imod mig.
Når jeg nåede næsten til skræntfoden, kunne jeg gennem vandtågerne skimte, at den sf-stensætning, som tidligere har været skadet under storm, klarede sig. Det skyldtes de over 100 tons ral, der i løbet af fredag eftermiddag var lagt ud for at beskytte. De mange sten blev hurtigt ædt af bølgerne, som trak dem med ud, men stenmasserne lagde sig ca. otte meter fra kysten, og bevirkede, at bølgerne brød på dette sted, så den kraft, der ramte stensætningen blev reduceret betydeligt. Natten igennem knækkede de flere meter høje bølger igen og igen samme sted lige ud for kysten og selvom bølgeresterne ramte stensætningen med stor og larmende kraft, bevirkede stensætningens spidse vinkel mod kysten og stensætningens glatte overflade, at bølgerne fortsatte i en kaskade af vand op ad stenskråningen, henover Kystvejen og ind på det fredede opholdsareal under skrænten. Havvandet, der var fyldt med sten så store som knyttede barnehoveder og alskens vraggods såsom gamle paller, brorester, sveller, metalgenstande, træstammer, tovværk og plasticaffald, mødte ikke modstand på det flade stykke, så det kunne sprede sig, – som når man hælder en spand vand ud over et stuegulv – uden at anrette skader. Time efter time fortsatte havets dundren mod land. Sf-stensætningen mod øst klarede sig, men i den vestlige ende af Ved Lunden måtte den ældre kystsikring af kampesten på et underlag af geotekstil og gammelt opfyld give efter, og ud på morgenen tog det kun kort tid, så var den næsten lodrette barriere af tonstunge sten revet fra hinanden, og havet gravede sig helt ind i vejkassen under Kystvejen.

Lørdag (billederne ovenfor)
En badebro er kommet på land, ved Lemgaarden er flere høfder ødelagt og et overløbsrør fra rensningsanlægget blotlagt, Kystvejen er fyldt med sten, tang og vraggods, havet har fjernet skråningsbeskyttelsen af sten, underlaget og har ædt sig ind i vejkassen ud for Ved Lunden, sf- stensætningen klarede sig grundet ralfordringen, øst for Udsigten er Kystvejen ødelagt helt – kystsikring, sten, grus, vejkasse er væk og vejbanen brækket i stykker – men poplens stamme modstod havets kræfter.
Fliseterrasser og anlæg på vandsiden havde en slem nat, Lenshøjs badebro har vendt bunden i vejret, der er nu et indblik i det byggemateriale, der anvendt i Kystvejen, ved Udsigten er en nyanlagt kystsikring skadet på læsiden, og havet har trukket sand væk under hård skråningsbeskyttelse ved Lemgaarden, så kampestenene har sat sig og mistet forbandt.

Søndag – Strøby strand vestlige del (billederne ovenfor)
Halvdelen af strandgrunden ved Lendrumgård er væk, en træstub holder fast, næsten hele strandgrunden ved Stolpegård er skyllet i havet, bade- og bådebroer er ødelagt, erosion på strandgrunde med ældre beskyttelse af træhøfder og betonklodser ud for Gf Brinken, læside erosion på Gf Brinkens strandgrund og skader for og bag nyere betonmur. Nimgårdens strandgrund øst for Bådklubben  Ege har ikke været udsat for erosionsskader, der er tværtimod sket en mindre tilvækst af ral.

Søndag – Strøby strand østlige del (billederne ovenfor)
Omkring Strandvejens udmunding. Havet har slået ind over skråningsbeskyttelsen og ædt af jorden, fronten af beskyttelsen modstod havets kræfter, men havet fandt en bagvej ind, manglende forstrand og få vækster uden kraftigt rodnet kan ikke sikre jordstykket og vejen er truet. Strandgrunden ved Søvold er hårdt ramt af læsideerosion, erosionen har ædt sig ind bag om den hårde kystbeskyttelse mod øst, der er årsag til erosionen. Skråningsbeskyttelsen ved Tammoseholm har sat sig og stenenes forbandt er svækket. På de flade brede strandarealer ved Svalemosen før Vejs Ende har kysten og arealerne ikke lidt skade og nogle steder er der tilvækst af ral og sand, det samme er tilfældet på de flade arealer længere mod øst – ved Vejs Ende, hvor der er en mindre skråningsbeskyttelse med en vinkel, der lader havet rulle op over stenene i skråningen, Den store strandeng ud for Jernet har haft tilvækst af ral og sand, men ikke skadet af erosion. Den gamle smukke eg faldt i stormen. Den var uforberedt, den havde endnu ikke kastet bladene.

Samlet indtryk
Den helt overordnede iagttagelse er, at de voldsomste skader ved Strøby strand er sket på arealer, hvor den menneskelige aktivitet med materialer, der ikke hører kysten til, har været størst.
Kystarealer uden sådanne indgreb er berørt i form af større ophobninger af ral og sand (tilvækst). Enkelte steder på disse arealer er der sket mindre flytninger af kystnært strandmateriale, men ikke varig erosion. Alle var overskyllede af vand, og havet har efterladt masser af vraggods.
Næsten alle arealer med hård kystsikring har lidt skader på kystsikringen. De strækninger, der klaret sig bedst er de lange strækninger med korrekt opbygget skråningsbeskyttelse, dog er ældre strækninger hårdere ramt end yngre. Generelt har hård kystsikring bevirket læside erosion, og særligt mindre arealer med hård kystsikring, der stikker ud fra kysten som knolde, har forårsaget omfattende læside erosion på såvel sikrede som ikke sikrede arealer umiddelbart vest for knoldene. Selv disse knolde er flere steder påvirket på læsiden med skader i stensætningen og på de underliggende lag af ral og geotekstil.

Arealer uden menneskeskabt kystbeskyttelse har generelt klaret sig bedre. Jo større arealerne er i form af udstrækning på langs af kysten og dybde fra havstokken og ind jo mindre berørte er arealerne. De steder, hvor arealerne er bevoksede, har havet ikke forårsaget skader.

Andre observationer er, at forstranden, d.v.s. stykket fra havstok til skræntfod (hvor jord, græs eller hård kystsikring begynder) har betydning. Jo dybere forstrand desto færre skader. Ligeledes betyder væksterne noget. Områder med groft græs, marehalm, buske og træer (ofte brak- og saltvands tålende) er betydeligt mere robuste end trimmede græsplæner og flisebelagte terrasser. Og lige som tilfældet var med ralfodringen ud for Ved Lunden, så synes også områder med grundt vand ud for kysten at være mindre berørt.

Kortmateriale fra sidste århundredeskifte viser, at der langs kysten var bevoksning – ofte med popler. Mange af disse popler er forsvundet med sommerhusejernes indtog. Poplernes rodnet bidrog til at holde på jorden, samtidig med at poplerne sørgede for at drikke af regnvandet, så jorden blev naturligt drænet.