Stormfloden oktober 2023 – Strøby Strand

Videoen viser et kig mod vest fra Lemgaardens strandgrund fredag morgen

Vejrdata i stormflodsdøgnet

I stormflodsdøgnet faldt lufttrykket til 995 hPa, den øst-nordøstlige vind nåede op på 24,3 m/s, der var bølger på næsten 6 meter ud for Stevns og vandstanden i Køge bugt toppede på 165 cm over daglig vande. Se alle vejrobservationer fra DMI i de to døgn ved at klikke på boksen Vejr i stormflodsdøgnet til højre.

Glimt fra dagene derpå

Strøby strand springvandet
Under Lemgaardens strandgrund findes en større del af områdets spildevandssystem. En pumpestation, der pumper urenset spildevand gennem rørledningen i Lemgårdsvej op til renseanlægget, og et udluftningsystem, der fjerner luft fra det rensede spildevand, når det returneres fra renseanlægget, og via en rørledning sendes 600 meter ud i Køge bugt.
Den megen regn efter efter stormfloden satte stort pres på systemerne, så en ventil i udluftningssystemet satte ud, og det store dybe rum under dækslet blev fyldt med vand, som pressede sig op gennem dækslet og i nogle dage skabte et meget lille og behersket springvand på Strøby strand.

Ekstremt lavvande
Blot en måned efter den højeste vandstand siden begyndelsen af sidste århundrede var der pludselig ekstremt lavvande på den samme kyststrækning.

Naturen tager – naturen giver
Det er blevet sagt, at Danmark ikke bliver mindre, men at Danmark flytter sig. Mens havet åd af kysten ved Strøby strand på nordsiden af Stevns bragte det samme hav en betydelig tilvækst af materiale på land på sydsiden af Stevns, som her ved Højstrup, hvor der nærmest blev dannet et dige af sten langs kysten ud langs med Fellesskov.
Går man en tur på diget, finder man masser af kugleflint, som tidligere var et vigtigt tilskud til den stevnske økonomi.

Naturen holder ud
Da stormen var overstået og vandet havde trukket sig noget tilbage, kunne man ud for Ved Lunden iagttage dette. Det næsten tre meter brede stykke mellem vejbanen og vandet var væk. Den kystsikring af de store kampesten, geotekstil, underlag af mindre sten, samt jord, der blev etableret omkring slutningen af 1980’erne var sammen med en del af vejkassen forsvundet ud med vandet. Poplen fra sidste århundredeskifte stod tilbage.

En hændelse
Hændelse er det udtryk, vi benytter om det uventede, det uforberedte og det usædvanlige. Det er et udtryk, der historisk set er blevet anvendt om stormfloder, og oftest med reference til stormfloden i 1872. Men da stormfloden de 20. – 21. oktober 2023 ramte Strøby strand, var det hverken uventet eller uforberedt – knap nok usædvanligt.

I denne beretning fortælles om hændelsen, som den blev oplevet dagen før, natten igennem og i dagene efter. Der kastes tilbageblik på historien og der er fakta såvel om den indsats, der blev iværksat, som de umiddelbare omkostninger, stormfloden medførte. En vigtig del af beretningen er billederne, der helt konkret viser, hvad der hændte og hvilke skader, havet forvoldte. Beretningen om hændelsen afsluttes med nogle observationer om  de foranstaltninger, der træffes for at tæmme havets kræfter sammenlignet med naturens eget beredskab.

Af Johs Chr Johansen (tekst, foto og video)

I årevis har vi talt om næste hundrede års hændelse. Det skete så den 20. – 21. oktober 2023. Efter flere dages vestenvind, som pressede vand ind i Østersøen og op i den Botniske bugt, bevirkede et stort højtryk over Nordskandinavien og et dybt lavtryk mellem Portugal og De Britiske Øer, at vinden slog over  i øst nordøst og de store vandmængder blev tvunget mod de østvendte danske kyster, og da vandet har svært ved at komme ud af sund og bælter, øgede stormen vandstanden ekstremt i den vestlige Østersø, hvilket sammen med usædvanligt høje bølger bragte stormen i den kategori, der betegnes som hundrede års hændelser.
Ved Strøby strand skete alene materielle skader – et mindre antal ejendomme blev oversvømmede eller fik andre vandskader, stormen væltede nogle træer, rev tagplader løs og forårsagede knuste ruder. Mest markante var – og er – erosionsskaderne langs kysten, hvor Kystvejen blev afbrudt og vandet flere steder åd af kysten tæt indtil til vejkanten eller hele vejen – samt et tocifret antal ødelagte bade- og bådebroer. På Odden forsvandt hele diget på den vestlige del, hvilket indtil genopbygning heraf vil indebære risiko for vandindtrængen i Tryggevælde å fra havet og dermed oversvømmelsesrisiko for et stort antal husstande i Strøby Egede.

Kystvejen var passabel igen ti dage senere, og arbejdet med at genetablere det ødelagte dige og de mange øvrige erosionsskader er i gang.
Andre steder på Stevns var skaderne betydeligt større. I Bøgeskov havn, Rødvig havn og Lund havn skete der voldsomme ødelæggelser og et stort antal både og bygninger blev totalskadede.
Stevns kommune har med udgangen af november opgjort de samlede kommunale omkostninger til 5,3 mio. kr. excl. Rødvig havn  (Bøgeskov og Lund havne er foreningsejede). Se nærmere om de kommunale udgifter og finansieringen heraf i boksen længere ned på siden. Til Dagbladet den 1. december siger Flemming Petersen, formand for Plan- og Miljø- og Teknikudvalget :”Vi har jo længe arbejdet på en løsning med kystsikring, og denne ulykkelige stormflod er jo et wake-up kald, som vi må tage alvorligt. Det handler jo ikke kun om at genopbygge, men også om at genopbygge på en anden og mere sikker måde.”

Stormflod i fortid og nutid
Stormfloden den 20. – 21. oktober, som ramte Østsjælland, Falster, Lolland, Fyn og den sydlige del af Jylland indskriver sig i historien som en hændelse, der kan sammenlignes med stormfloden i 1872. Mellem de to hændelser har der været mindre stormflodshændelser i løbet af 1900-tallet, som f.eks. for 40-50 år siden, da Kystvejen ved flere lejligheder var ramt af skader som i 2023.

Men 2023 var anderledes end 1872. Selvom de fysiske og meteorologiske forhold – mange dages vestenvind, høj vandstand i Østersøen og omslag til østenvind var det samme som vores forfædre oplevede i 1872, så mødes vind og vand i dag af diger, kystsikring, solide havnemoler og anderledes velbyggede huse. Varslingssystemerne fortæller os mange dage i forvejen, at vand og vind vil tiltage i højde og styrke, og vi har et veludviklet beredskab, der nedsætter krisestabe og rykker ud med fysiske afværgeforanstaltninger allerede i dagene før hændelsen indtræffer.
Og alligevel indtræffer hændelsen. Heldigvis dog kun med materielle skader til følge. I 1872 døde over 100 i forbindelse med stormfloden. Det var vi forskånet for i 2023. Men vi har øget risikoen. Vi har bygget tættere ved vandet, vi har placeret vigtig og dyr infrastruktur lige, hvor havet rammer med fuld kraft – i 1872 var der ingen vej med spildevandsledninger, vand- og elektricitetsforsyning samt tele- og fibernet langs kysten og kun ganske få bygninger ved Strøby strand -, og vi forventer, at sten, høfder, broer i stål og betonmoler kan blive stående og beskytte værdierne. Oktobers erosionsskader, oversvømmede stuegulve og ødelagte broer og både er påmindelser om, at naturens kræfter ikke kan tæmmes.

Der findes to ofte brugte – nærmest ikoniske – billeder fra stormfloden i 1872. Et fra Falster, hvor en familie bliver reddet ud fra et oversvømmet hus af en dreng i en robåd (tegning fra Illustreret Tidende) og et fra Gudhjem havn (ukendt bornhomsk fotograf), hvor flere skibe ligger kastet op på havnekajen. Noget lignende oplevede vi i oktober 2023. Ved Oddermose strand på Møn, måtte grundejerforeningsformand Bo Schmidt i sin motordrevne jolle undsætte et ægtepar fra at drukne i vandmasserne og i Rødvig havn blev lystbåde og fiskefartøjer kastet rundt.  Klik på de to billeder nedenfor, der linker til videoer fra TV2East (Oddermose strand – foto: TV2East) og fra YouTube (Rødvig havn – Foto: Paul Erik Thomsen , Video: Jacob Nielsen) for at se og høre om de to nutidige begivenheder.

Beredskab, kommunikation og afrapportering
I 1872 gik der uger og måneder før katastrofens omfang var kendt, og det tog flere år at beregne de økonomiske konsekvenser, gennemføre genopbygning og iværksætte sikringsforanstaltninger. I 1983 skrev de lokale blade om skaderne dagen efter, og Vallø kommunalbestyrelse fik to måneder efter stormfloden en økonomisk opgørelse over omkostningerne til midlertidig udbedring og en plan for næste skridt.
I 2023 kunne alle følge med time for time. Både TV2 og DR sendte live fra stormen på Stevns, lokale medier var på tæerne med deres dækning, og kommunen, beredskabet og andre myndigheder opdaterede hjemmesider, sociale medier, og udsendte varsler via mail og telefon samt foretog hjemmebesøg natten igennem. Og 14 dage efter katastrofen havde Naturskaderådet et samlet overblik over skaderne.

Der findes ikke samtidige beskrivelser fra Strøby strand om stormfloden i 1872. Fra senere bøger findes fortællinger om de mange strandinger og lokalbefolkningens indsats for at redde de skibbrudne, og der kan fortsat ses rester af tømmer fra de strandede skibe i staldbygninger og lader på gårdene i Strøby sogn.
I boksene nedenfor kan afrapporteringerne fra forvaltningerne og de politiske beslutninger i Vallø kommune efter en storm i 1983 (en ud af mange hændelser) hvor Strøby sogneråd eller Vallø kommune har måttet gribe ind for at sikre Kystvejen), i Stevns Plan- og Miljø- og Teknik udvalg, der fik en rapport orientering om stormfloden den 31. oktober og i Stevns kommunalbestyrelsen den 14. december, som opgjorde tabet og bevilgede midler til reparation og genopretning efter stormfloden.

Sag nr. 22 – Journal nr. 60-3

Vedr.: Kystvejen – Kystværn ud for Lunden
I forbindelse med højvande, ca. 1 meter over daglig vande, i dagene 26., 27., og 28. november 1983 og hård kuling fra øst, der drejede nord, blev der natten til den 28. november 1983 skyllet hul i SF-stensbelægningen, der udgør kystværn.

Hullet i kystværnet er ca. 15 lbm. langt. Endvidere er der sænkninger i SF-stenene, der indikerer, at yderligere ca. 30 lbm. er undermineret, hvorved der er fare for bortskylning af SF-stenene

Der er til den midlertidige sikring af Kystvejen medgået ca. 140 tons sten. Levering og udlægning er foretaget af entreprenør Verner Hansen, der hr udført kystsikringsarbejde ved Stevnsvej overfor Strandgårdsvej. Det er aftalt, at arbejdet udføres til samme enhedspis – 170 kr./t. sten – som ved øvrige kystsikringsarbejder.

Udgift til midlertidig sikring af Kystvejen – kr. 30.000

Der udarbejdes forslag til reetablering af kystværnet i 1984. I forbindelse med dette arbejde vil de sten, der for tiden udgør midlertidigt kystværn, blive anvendt til udbygning af eksisterende høfder.

Teknisk Udvalg indstiller til Kommunalbestyrelsen, at der meddeles en anlægsbevilling på kr. 30.000 til midlertidig sikring af Kystvejen, idet beløbet finansieres af det på investeringsoversigten for 1984 afsatte beløb til kystsikring

Økonomiudvalget: Indstillingen anbefales

Kommunalbestyrelsen: Indstillingen tiltrædes

Storm og forhøjet vandstand 19.-20 oktober 2023 – orientering

04.11.25-A00-1-23

Resume
Udvalget for Plan, Miljø og Teknik orienteres om forløbet omkring storm og stormflod 20.-21. okotober

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at

  1. udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning
Udvalget tager orienteringen til efterretning og udtrykte stor ros til arbejdet i forbindelse med stormfloden.

Beskrivelse af sagen
I starten af uge 42 modtog forvaltningen de første varsler fra DMI og Beredskabet for en kommende stormflod kombineret med stormende kuling fra øst. Den kraftige østlige vind ville bevirke, at der blev presset store mængder vand ind på kysten fra den Botniske Bugt. Den forhøjede vandstand begyndte midt på ugen og bølgede op og ned omkring de 110 cm over normal vandstand. Fra fredag middag begyndte vandet at stige yderligere og toppe omkring de 165 cm i Køge Bugt og en anelse lavere for Faxe Bugt. Den forhøjede vandstand blev kombineret med bølger på 2-3 meter grundet den stormende kuling. Over midnat natten til lørdag den 21. oktober aftog den stærke blæst og stormflod trak sig ligeledes tilbage. Fra tidlig morgen lørdag blev oprydningen igangsat.

Fra starten af ugen begyndte forberedelserne. Kommunens badebroer blev fx taget op, der blev oprettet en informationsside på hjemmesiden og der blev varslet via Facebook.

Følgende tiltag blev bl.a. igangsat som forberedelse:

  • Torsdag blev der med afsæt i en screening af scenarier for en vandstigning på 190 cm over daglige vande udsendt varsel via e-Boks til de berørte ejendomsejere. Der blev sendt 39 breve, hvoraf de 7 blev leveret i postkasse, da de ikke var tilmeldt e-boks. 2 af de 7 bor ikke på Stevns og blev derfor telefonisk kontaktet.
  • Torsdag blev der igangsat etablering af evakueringscenter i Strøbyhallen, herunder mulighed for overnatning og bespisning for udsatte borgere
  • Sundhed & Omsorg evakuerede to borgere; en til Egehaven og en til rehabiliteringscenteret. Det var begge borgere, der normalt bor på Stevnsvejen og som begge er plejekrævende
  • Der blev oprettet et akutnummer til Stevns Kommune, som fungerede fra fredag middag til lørdag middag. Nummeret blev ligeledes annonceret via hjemmeside, Facebook og pressen
  • Der kom ganske få henvendelser på telefonen. Det var henvendelser vedr. bekymring for oversvømmelser og væltede træer.
  • Giv et Praj-app’en blev tjekket løbende natten igennem – annonceret via hjemmeside og Facebook

Krisestabsmøder
I henhold til Beredskabsplanen blev der nedsat en Krisestab bestående af Teknik & Miljø, Sundhed & Omsorg samt KLAR Forsyning og Beredskabet. Krisestaben holdt sit første møde torsdag morgen og fra fredag morgen blev der afholdt møde med tre timers mellemrum frem til midnat med opfølgning lørdag morgen.

Sandsække og stormflodsbarriere
Med afsæt i erfaringerne fra stormfloden 4. januar 2017 havde Materielgården indkøbt sandsække til lager. Der er ligeledes blevet indkøbt 300 meter stormflodsbarriere. I forbindelse med forberedelserne modtog forvaltningen mange henvendelser fra borgerne, der efterspurgte sandsække. Fredag morgen hentede forvaltningen 8.000 ekstra sandsætte på stationen i Lellinge og fra kl. 9.00 var det muligt for borgerne at komme til Materielgården, hvor de frem til sidst på eftermiddagen kunne afhente sandsække. Mange stevnsborgere tog imod tilbuddet og der blev udleveret omkring omkring 2000 sandsække inklusive de sække, som Materielgården selv benyttede.

100 meter stormflodsbarriere blev placeret ved svinget i starten af Kystvejen. Allerede tidligt på aftenen fredag nåede havet ind over barrieren grundet de store bølger. Ejendomme i starten af Kystvejen kom derved i fare for oversvømmelse og Materielgården forsøgte forgæves på forskellige vis bl.a. via pumper at forhindre oversvømmelse.

200 meter stormflodsbarriere blev forsøgt udlagt ved Rødvig Havn langs lystbådehavnen, men grundet den stærke vind lykkedes det ikke.

Sten og ralfodrin på fire udsatte steder langs Kystvejen
Fire steder på Kystvejen blev der fredag formiddag og middag ral- og stenfodret for at give havet og de store, hårdtslående bølger noget at ‘spise af’. Ud for Kystvejen 248 ved kommunens grus-parkeringsplads fik bølgerne i løbet af fredag morgen fat og skabt et hul, som i løbet af meget kort tid udviklede sig til en ret alvorlig situation. Her blev der kørt fire læs sten på i et forsøg på at sikre vejen. Fredag aften lå der så meget vraggods på Kystvejen, at det blev uforsvarlig at køre der. Der blev derfor spærret fra kl. 23.00 mellem Stevnsvej og Strandvejen. I stedet blev der givet mulighed for gennemkørsel via Brinken. Grundet underminering af vejen ved 248 er Kystvejen fortsat afspærret på denne del af strækningen, mens den øvrige del af Kystvejen lørdag blev ryddet og genåbnet.

Slusen og diget
Slusen blev gennemtjekket onsdag af Materielgården for sikring af, at den virkede. På yder- og indersiden af slusen er der opsat udstyr til måling af vandstand. Fredag aften begyndt målingen at vise tegn på, at der trængte vand ind og da målingen for slusen var stabil tydede det på vandindtrængen via diget. Forvaltningen forsøgte at besigtige diget og slusen men måtte opgive fra Køgesiden. Fra Stevns-siden så alt derimod fint ud og herfra blev der lige før midnat etableret en pumpe, som pumpede det indtrængende havvand tilbage i Køge Bugt. Bekymringen for vandstanden i Tryggevælde Å gjorde, at Forvaltningen omkring midnat besøgte de 70 ejendomme, som stod i fare for oversvømmelse og varslede en eventuel kommende evakuering. Bekymringen blev ligeledes formidlet via Facebook og stevns.dk.

Omkring midnat blev der målt 1,81 meter over daglig vande på ydersiden af slusen. Slusens højde er 2.5 meter. Midt på natten tog vinden af og stormfloden begyndte at aftage. Fra omkring kl. 4 begyndte de første indikationer på, at vandhøjden i Tryggevælde Å ligeledes var faldende. Der blev derfor ikke brug for at evakuere fra området. En familie på tre tog dog imod tilbuddet om at komme til Strøbyhallen, hvor de sov natten over.

Ved besigtigelse tidligt lørdag morgen af sluse og dige, kunne forvaltningen konstatere, at diget nord for slusen havde lidt stor overlast og at ca. 85 meter af diget, der oprindeligt var 1.8 meter højt, var væk. Dette var årsagen til den stigende vandstand i Tryggevælde Å.

Havne
De Stevnske havne er blevet hårdt ramt – både i Lund, Bøgeskoven og Rødvig. Her er der sket store skader på moler, bygninger, broer, både mv. Der er sunket en del både, andre er drevet til søs og endnu andre er blevet smadret.

I Rødvig gik det hårdt ud over de ikoniske røde fiskeskure på havnefronten, hvor den høje vandstand, kraftige blæst og bølger slog sig igennem molen og rev fundamentet væk.

Der udestår et stort oprydningsarbejde i havnene, som allerede er i fuld gang.

Klinten
Der er observeret og indrapporteret flere klinteskred. Der er igangsat en monitorering af hele klintestrækningen herunder sikring af Trampestien.

Øvrige forhold
Foruden stormfloden blev der fredag nat og lørdag rapporteret om flere væltede træer rundt om på Stevns, som Materielgården har skåret op og fjernet fra vejen.

Strømmen til pumpe ved Højstrup / Havnelevrenden gik fredag aften og resulterede i oversvømmelse på marker og vej frem til mandag, hvor strømmen blev reetableret af Celcius. Spangsbækken blev mandag gravet fri for ral for at sikre, at det opstuvede vand kan komme ud i Faxe Bugt.

Der er ikke konstateret skader på Kommunens ejendomme. Ved Strøby Børnehave er der melding om 2 væltede træer.

Økonomi
Der har været udgifter i forbindelse med selve hændelsen som fx ral- og stenfodring ved Kystvejen, etablering af evakueringscenter i Strøby hallen, teknisk support på monitorering af diget indvendigt og udvendigt og bemanding i forvaltningen, Materielgården og Teknisk service.

Der vil efter hændelsen være udgifter til fx. reetablering af 85 meter dige nord for slusen, reparation af Kystvejen og Stevnsvejen samt efterfølgende kystsikring af vejen.

Naturskaderådet
Naturskaderådet har afgjort Stevns indgår i stormfloden. Naturskaderådets afgørelse har betydning for muligheden for at få erstatning under stormflodsordningen for de skader, som stormfloden kan have forvoldt. Hvis ejendom eller indbo bliver skadet som følge af stormflod, kan borgere få erstatning fra stormflodsordningen. Ejendom og indbo skal være brandforsikret, før man kan få dækket skader forårsaget af stormflod.

Der ydes ikke erstatning for skade på moler, diger, kystbeskyttelse og anden form for værn mod vandet, fordi disse er undtaget fra erstatning i negativlisten i naturskadelovens § 4, stk. 2, nr. 7 og der ydes heller ikke erstatning for skader på broer, herunder anløbsbroer og bådebroer, da disse ligeledes er undtaget fra erstatning i negativlisten i naturskadelovens § 4, stk. 2, nr. 8. Der ydes som udgangspunkt ikke erstatning for skader på vej efter stormflod, da det ikke er muligt at brandforsikre en vej.

Når Forvaltningen har dannet sig et bedre overblik over omfanget af skader herunder også de økonomiske forhold og eventuelle handlemuligheder, vil udvalget blive forlagt en ny sag. Forvaltningen tager lige nu kontakt til en række kommuner for en fælles henvendelse til Regeringen i forhold til de store udgifter, den enkelte kommune står alene med for de skader, som stormfloden har forvoldt.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ikke relevant for sagen

Status Stormflod – økonomi – beslutning
04.11.25-A00-1-23

Resume
Stevns Kommune blev i stil med store dele af de syd- og østvendte kyster i Danmark ramt af stormfloden den 20.-21. oktober 2023. I denne sagsfremstilling gives der et overblik over de økonomiske konsekvenser, som stormfloden fik for Stevns både under og efter hændelsen. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om dækning af udgifter som beskrevet under indstillingen.

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at

  1. der gives en anlægsbevilling på 3.300.000 kr. i 2023 til genopbygning af Diget.
  2. finansiere anlægsbevillingen med:
    a. 158.000 kr. af det afsatte budget til udbedring af rørlagte vandløb i 2023
    b. 100.000 kr. af det afsatte budget til naturpuljen i 2023
    c. 229.000 kr. af det afsatte budget til kystsikring i 2023
    d. 131.000 kr. af det afsatte budget til klima og stormflodssikring i 2023
    e. 500.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2024 til Diger og skråningsbeskyttelse ved Odden
    f. 1.300.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2025 til Diger og skråningsbeskyttelse ved Odden
    g. 882.000 kr. ved forbrug af kassebeholdningen.
  3. der gives en anlægsbevilling på 1.677.000 i 2023 til genopretning af vejnettet.
  4. finansiere bevillingen med:
    a. 100.000 kr. af det afsatte budget fra anlæg til Private dræn offentlig vej og oversvømmelser i 2023
    b. 1.577.000 kr. af det afsatte budget til Afledt drift funktionskontrakt i 2023.
  5. der gives tillægsbevillinger på 183.000 kr. til driftsudgifter afholdt under stormfloden og 100.000 kr. til diverse øvrige udgifter i 2023.
  6. finansiere tillægsbevillingerne på ialt 283.000 kr. ved forbrug af kassebeholdningen.
  7. der i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2023 ses på mulighederne for at finde finansiering til de kassefinansierede udgifter på i alt 1.165.000 kr.
  8. Forvaltningen undersøger, hvorvidt der kan ansøges om at får dækket 25% af udgifterne til genopretning via Stormflodspuljen, udmeldt i forbindelse med finansloven.
  9. Rødvig Lystbåde Havn: Der tages beslutning herom i særskilt punkt til januar 2024.

Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 30. november 2023, pkt. 395:

Ikke til stede: Line Krogh Lay (B)

Udvalget anbefaler indstillingen, idet forvaltningen ligeledes undersøger muligheden for at ansøge lånepuljen som udmeldt i forbindelse med finansloven.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 5. december 2023, pkt. 400:

Udvalget anbefaler indstillingen fra Udvalget for Plan, Miljø og Teknik.

Beslutning

Ikke til stede: Heidi van den Heijkant Christiansen (Ø)

Kommunalbestyrelsen godkender indstillingen fra Økonomiudvalget.

Sagens gang

Plan, Miljø og Teknik – Økonomiudvalget – Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Udgifter i forbindelse med stormfloden

I forbindelse med selve stormfloden var der udgifter til b.a. udlægning af kampsten og ralfodring flere steder langs Kystvejen, teknisk support til monitorering, bemanding, etablering af evakueringscenter, skiltning mv.

Samlede udgifter på 258.000 Kr.

Heraf finansieres 75.000 kr. af Materielgården som beskrevet under punktet nedenfor om Kystvejen/Stevnsvej.

Resterende udgifter 183.000 kr. søges dækket ind af kassebeholdningen.

Udgifter efter stormfloden

Diget
I forbindelse med stormfloden blev dele af diget på Odden ved udløbet fra Tryggevælde Å ødelagt. 85 meter af det nordlige dige på i alt 140 meter er slået i stykker. Projektet med genopbygning sker indenfor gældende tilladelser og dispensationer og på samme placering. Resterne af det tidligere dige er reduceret til 1 m og yder derfor ikke den nødvendige beskyttelse. Kommunen kan derfor ikke på nuværende tidspunkt imødekomme sin forpligtigelse til at vedligeholde diget, hvorfor genopbygningen af diget skal prioriteres i indeværende år. Foruden en genopbygning af den ødelagte del af diget indgår en samlet renovering af diget i projektet, hvilket indbefatter 55 meter på det nordlige – og 500 meter på den østlige side af udløbet fra Tryggevælde Å. Dette for at imødekomme forpligtigelsen af vedligeholdelse af Diget. Der er i den planlagte genopbygning taget hensyn til den omkringliggende beskyttede natur.

Genopbygningen og renovering af diget estimeres til 3.300.000 kr.

Der kan anvises følgende finansiering:

Anlæg: Diger og skråningsbeskyttelse ved Odden (fremrykket fra Budget 2024 og 2025) 1.800.000 kr.
Anlæg: Udbedring af rørlagte vandløb (Budget 2023) 158.000 kr.
Anlæg: Naturpuljen (Budget 2023) 100.000 kr.
Anlæg: Kystsikring, klimahandleplan (Budget 2023) 229.000 kr.
Klima- og Anlæg: stormflodssikring (Budget 2023) 131.000 kr.
Total 2.418.000 kr.
Beløb som ikke kan finansieres via budget i Naturteamet 882.000 kr.

Den foreslåede finansiering vil bl.a. tage midler fra opgaven fra dette års budget. Størst betydning vil det få for udbedring af rørlagte vandløb, hvor det vil få den konsekvens at arbejdet med renovering af rørlagte strækninger forud for en eventuel nedklassificering af visse vandløb vil blive udskudt til 2024 og 2025.

Kystvejen & Stevnsvej
I forbindelse med stormfloden opstod der 5 steder større skader på vejkassen. Tre af disse steder var på Kystvejen, og de resterende to steder var på Stevnsvej. På Kystvejen omkring nr. 248 forsvandt vejen helt. For at genoprette vejkassen er der blevet lagt jord ud mod havet for at støtte vejkassen og forhindre yderligere skred. Der er ikke lavet kystsikring ud for vejmatriklerne. Årsagen er enten, at arbejdet skal udføres af grundejer, og for kommunens arealer afventer valg af metode for kystbeskyttelse.

I starten af Kystvejen blev dele af det nye fortov også taget af havet. Reetablering er ikke påbegyndt endnu, da det afventer beslutning og omfang af metode til reetablering. Det skal undersøges om private lodsejere ønsker at gå ind i reetableringen for at undgå indsnævring af Kystvejen, eller om strækningen skal reetablere som inden stormfloden.

Ralfodring langs Kystvejen i forbindelse med stormfloden

(Medtaget fra punktet “udgifter i forbindelse med stormfloden”)

75.000
Bemanding på Materielgården under og umiddelbart efter stormfloden 125.000
Kystvejen

  • genopretning af vejkassen
  • asfaltering
330.000

100.000

Stevnsvej

  • genopretning af vejkassen
  • asfaltering
91.000

10.000

Ralfodring på dele af Kystvejen efter stormfloden 159.000
Fortov i starten af Kystvejen

  • genopretning af vejkassen
  • asfaltering
  • reetablering af gadelys
400.000

70.000

30.000

Kystsikring ud for kommunens egne vejmatrikler 250.000
Reetablering af Brinken 37.000
Total 1.677.000

Forslag til finansiering:

Grundet mange vej- og stiprojekter i 2023 samt ny bemanding i vejteamet er projekt vedr. cykelsti i begge retninger på Stevnsvej fra Prambroen og frem til krydset jf. anlæg cykelsti Stevnsvej, Solgårdsparken udskudt til 2024. I forbindelse med dette anlæg var det tiltænkt at asfaltere kørebanen på hele strækningen, således at der kom et sammenhængende forløb fra Prambroen og frem til krydset ved Rema 1000/Netto.

På den nordlige del af Kystvejen er der i starten af 2023 blevet etableret fortov og en indsnævring af kørebanen, for at øge fremkommeligheden for fodgænger. Arbejdet har været ramt af udfordringer i forhold til skybrud i august, der medførte at dæksler i vejen sprang op og ødelagde vejen. KLAR har skullet undersøge, hvorfor dette skete og asfaltarbejde på strækningen har derfor været udsat.

For begge anlæg gælder det, at asfaltarbejdet skulle have været udført i 4. kvartal og være finansieret over Vejteamets driftsbudget “Afledt drift funktionskontrakten”. NCC har pt. ikke meldt ud, hvilke strækninger der skal have fulddækkende asfalt i 2024, men det forventes at det arbejde, der bliver udsat på Stevnsvej og Kystvejen, kan dækkes ind af puljen for “Afledt drift funktionskontrakten” for 2024.

På anlægsbudget for 2023 “Private dræn, offentlige veje og oversvømmelse” er der pt. et restbudget, som med fordel kan omdirigeres til skader forårsaget af stormfloden.

Den generelle oprydning efter stormfloden foregår fortsat og bliver håndteret af Materielgården. Et arbejde, der forventes at nå omkring 500 timer, som bliver indeholdt i Materielgårdens budget. Det betyder at opgaver som omlægning af rundkørslen i Hårlev til mere biodiversitet, et større planteprogram med træer i hele kommunen og reetablering af plantebælte i Hårlev bliver udskudt til Materielgårdens budget 2024.

Der kan anvises følgende finansiering:

Anlæg: Private dræn offentlig vej og oversvømmelser 100.000
Drift: Afledt drift funktionskontrakt 1.577.000
Total 1.677.000


Diverse
Derudover er der en række andre udgifter i forbindelse med stormfloden:

Bortkørsel af affald fra Bøgeskov og Rødvig havn 100.000
Bjælkerupvej 34, jordemoderhuset, smadret rude, væltet træ 4.000
Mandehoved 9, montering af vindskedekapsler 6.000
Monitorering af klinten og perler langs klinten 40.000
Total 150.000

Der kan anvises følgende finansiering:

Drift Bygningsvedligeholdelse 10.000
Drift Unesco Verdensarv Stevns 40.000
Beløb som ikke kan finansieres via budget under Teknik & Miljø 100.000

Rødvig Havn
Stormfloden har forårsaget store ødelæggelser på lystbådehavnen og der pågår en grundig gennemgang af forholdene. Med afsæt i flere dykkerrapporter og ingeniørbistand undersøges der diverse muligheder herunder også økonomiske beregninger.
Det foregår i tæt samarbejde med Fiskerihavnen, som står for den daglige drift af Kommunens Lystbådehavn. Det forventes, at der kan fremlægges en sag for det politiske niveau på møderne til januar.

Finansloven
Aftalepartierne har i forbindelse med Finansloven oprettet en ekstraordinær anlægspulje på 125 mio. kr., som berørte kommuner kan ansøge. Der er mulighed for dækning af op til 25 pct. af udgifterne til genopretning af skader på infrastruktur og kommunale bygninger. Forvaltningen undersøger pt. mulighederne for at ansøge puljen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Udgifterne som følge af stormfloden skønnes på nuværende tidspunkt at udgøre i alt 5,3 mio. kr. Derudover udestår afklaring af økonomien vedr. Rødvig havn.

Udgifterne bliver afholdt i 2023 og 2024. Der kan findes finansiering på 4,1 mio. kr. inden for Teknik & Miljøs område fra projekter i 2023, 2024 og 2025.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fundet finansiering på de resterende 1,2 mio. kr. De søges derfor nu finansieret af kassebeholdningen. Der vil i forbindelse med regnskabsafslutning 2023 blive set på, om der er mulighed for at finde yderligere finansiering.

Derudover vil der blive ansøgt om støtte fra den ekstraordinære anlægspulje, hvor der kan søges støtte på op til 25 pct. af kommunens udgifter til genopretning af kommunal infrastruktur og kommunale bygninger.

En stormflodsrapport i ord og billeder

Læs og se om stormfloden. Før musen henover billederne for se, hvor og hvornår et billede er taget og hvad det viser. Klik på et billede for at vise i stor størrelse. Der kan bladres mellem billederne i en serie med piletasterne eller musen.

Fredag morgen og formiddag (billederne ovenfor)
”Red sky at morning – Sailor take warning” er en gammel sømandserfaring. Den røde solopgang varsler dårligt vejr. Det skulle vise sig at være korrekt.
I løbet af formiddagen øger vindstyrken, vandet stiger og slår mod kysten, en badebro begynder at kollapse og kommunen iværksætter ralfodring ud for Ved Lunden. Over middag ses begyndende læside erosion på strandgrundene ved Lendrumgård og Stolpegården, et slæbested øst for Brinkholmvej giver Østersøen fri adgang til at skylle op over Kystvejen, og strandarealet vest for Bådklubben Ege oversvømmes.

Stormflodsdøgnet fredag den 20. til lørdag den 21. oktober 2023.
Billedet viser et skærmplot med resultater fra DMIs bølgemodel. Kortet viser den beregnede signifikante bølgehøjde (rød=høj, blå=lav) omkring midnat fredag til lørdag. Pilene viser den omtrentlige placering af to punkter med data om bølgehøjder udenfor brændingszonen (d.v.s. ikke tæt ved kysten), der angivet i tabellen nedenfor.

Observationer i stormflodsdøgnet fra fredag morgen til lørdag aften, Kilde: DMI

Tidspunkt 08.00 12.00 18.00 00.00 08.00 12.00 18.00
Lufttryk Stevns hPa 1002,1 1001,1 998,4 995,2 995,7 998,0 1000,5
Vindretning Stevns ØNØ ØNØ ØNØ ØNØ Ø Ø Ø
Vindstyrke1 Stevns m/s 10.1 11,3 13,4 14,1 6,3 4,9 4,9
Vindstyrke2 Stevns m/s 12,9 14,8 16,6 17,8 8,8 6,6 6,2
Vindstød Stevns m/s 18,8 20,8 24,3 24,3 12,8 9,0 8,3
Bølgehøjde Køge bugt3 m 2,10 2,25 2,75 3,00 1,00 1,00 1,10
Bølgehøjde Faxe bugt øst4 m 3,50 3,90 5,10 5,80 2,20 1,50 1,50
Vandstand Hundige cm 98 125 143 163 105 64 58
Vandstand Køge5 cm 103 128 148
Vandstand Rødvig cm 103 121 145 167 95 47 48
  1. Middelvind
  2. Højeste 10 min. middelvind
  3. Køge bugt (Lat. 55.43 Lon. 12.389) – beregnede tal for bølgehøjde
  4. Faxe bugt øst (Lat. 55.11 Lon. 13.086) – beregnede tal for bølgehøjde
  5. Ude af drift fra fredag aften, sidste måling er fra 20.30: 165 cm over daglig vande

Fredag eftermiddag (billederne ovenfor)
Vraggods kastes op på Kystvejen, trafikken begynder at gå i stå. Lenshøjs badebro bryder helt sammen, badebro og hegn ved Udsigten ødelægges, der gøres et sidste forsøg på at sikre Kystvejen, der kort efter lukkes.

Stormflodsnatten
Fredag den 20. oktober om formiddagen blev jeg kontaktet af Stevns kommune, som bad mig følge udviklingen på strækningen på Kystvejen ud for Ved Lunden under stormfloden. Det er et af de steder, hvor risikoen for et brud på Kystvejen er størst, og aftalen var, at jeg løbende rapporterede om tilstanden.
Jeg bor lige ovenfor Ved Lunden ca. 10 meter over normal vandstand og har i det daglige et godt overblik over strækningen. Det rakte ikke i storm og mørke, hvor jeg natten igennem måtte ned til skræntfoden på forskellige dele af strækningen for at kunne gøre iagttagelser, som jeg kunne rapportere ind.
På vej ned ad skrænten kunne jeg knap stå oprejst i stormen, og jeg så ind i en gråsort masse af koldt saltvand, regn og småpartikler, der til skarpe toner fra vinden og tung torden fra havet slog imod mig.
Når jeg nåede næsten til skræntfoden, kunne jeg gennem vandtågerne skimte, at den sf-stensætning, som tidligere har været skadet under storm, klarede sig. Det skyldtes de over 100 tons ral, der i løbet af fredag eftermiddag var lagt ud for at beskytte. De mange sten blev hurtigt ædt af bølgerne, som trak dem med ud, men stenmasserne lagde sig ca. otte meter fra kysten, og bevirkede, at bølgerne brød på dette sted, så den kraft, der ramte stensætningen blev reduceret betydeligt. Natten igennem knækkede de flere meter høje bølger igen og igen samme sted lige ud for kysten og selvom bølgeresterne ramte stensætningen med stor og larmende kraft, bevirkede stensætningens spidse vinkel mod kysten og stensætningens glatte overflade, at bølgerne fortsatte i en kaskade af vand op ad stenskråningen, henover Kystvejen og ind på det fredede opholdsareal under skrænten. Havvandet, der var fyldt med sten så store som knyttede barnehoveder og alskens vraggods såsom gamle paller, brorester, sveller, metalgenstande, træstammer, tovværk og plasticaffald, mødte ikke modstand på det flade stykke, så det kunne sprede sig, – som når man hælder en spand vand ud over et stuegulv – uden at anrette skader. Time efter time fortsatte havets dundren mod land. Sf-stensætningen mod øst klarede sig, men i den vestlige ende af Ved Lunden måtte den ældre kystsikring af kampesten på et underlag af geotekstil og gammelt opfyld give efter, og ud på morgenen tog det kun kort tid, så var den næsten lodrette barriere af tonstunge sten revet fra hinanden, og havet gravede sig helt ind i vejkassen under Kystvejen.

Lørdag (billederne ovenfor)
En badebro er kommet på land, ved Lemgaarden er flere høfder ødelagt og et overløbsrør fra rensningsanlægget blotlagt, Kystvejen er fyldt med sten, tang og vraggods, havet har fjernet skråningsbeskyttelsen af sten, underlaget og har ædt sig ind i vejkassen ud for Ved Lunden, sf- stensætningen klarede sig grundet ralfordringen, øst for Udsigten er Kystvejen ødelagt helt – kystsikring, sten, grus, vejkasse er væk og vejbanen brækket i stykker – men poplens stamme modstod havets kræfter.
Fliseterrasser og anlæg på vandsiden havde en slem nat, Lenshøjs badebro har vendt bunden i vejret, der er nu et indblik i det byggemateriale, der anvendt i Kystvejen, ved Udsigten er en nyanlagt kystsikring skadet på læsiden, og havet har trukket sand væk under hård skråningsbeskyttelse ved Lemgaarden, så kampestenene har sat sig og mistet forbandt.

Søndag – Strøby strand vestlige del (billederne ovenfor)
Halvdelen af strandgrunden ved Lendrumgård er væk, en træstub holder fast, næsten hele strandgrunden ved Stolpegård er skyllet i havet, bade- og bådebroer er ødelagt, erosion på strandgrunde med ældre beskyttelse af træhøfder og betonklodser ud for Gf Brinken, læside erosion på Gf Brinkens strandgrund og skader for og bag nyere betonmur. Nimgårdens strandgrund øst for Bådklubben  Ege har ikke været udsat for erosionsskader, der er tværtimod sket en mindre tilvækst af ral.

Søndag – Strøby strand østlige del (billederne ovenfor)
Omkring Strandvejens udmunding. Havet har slået ind over skråningsbeskyttelsen og ædt af jorden, fronten af beskyttelsen modstod havets kræfter, men havet fandt en bagvej ind, manglende forstand og få vækster uden kraftigt rodnet kan ikke sikre jordstykket og vejen er truet. Strandgrunden ved Søvold er hårdt ramt af læsideerosion, erosionen har ædt sig ind bag om den hårde kystbeskyttelse mod øst, der er årsag til erosionen. Skråningsbeskyttelsen ved Tammoseholm har sat sig og stenenes forbandt er svækket. På de flade brede strandarealer ved Svalemosen før Vejs Ende har kysten og arealerne ikke lidt skade og nogle steder er der tilvækst af ral og sand, det samme er tilfældet på de flade arealer længere mod øst – ved Vejs Ende, hvor der er en mindre skråningsbeskyttelse med en vinkel, der lader havet rulle op over stenene i skråningen, Den store strandeng ud for Jernet har haft tilvækst af ral og sand, men ikke skadet af erosion. Den gamle smukke eg faldt i stormen. Den var uforberedt, den havde endnu ikke kastet bladene.

Udsnit fra høje målbordsblade 1892 ved Strøby Ladeplads.
De små cirkler som ses langs kyst, hegn og marker er popler

Samlet indtryk
Den helt overordnede iagttagelse er, at de voldsomste skader ved Strøby strand er sket på arealer, hvor den menneskelige aktivitet med materialer, der ikke hører kysten til, har været størst.
Kystarealer uden sådanne indgreb er berørt i form af større ophobninger af ral og sand (tilvækst). Enkelte steder på disse arealer er der sket mindre flytninger af kystnært strandmateriale, men ikke varig erosion. Alle var overskyllede af vand, og havet har efterladt masser af vraggods.
Næsten alle arealer med hård kystsikring har lidt skader på kystsikringen. De strækninger, der klaret sig bedst er de lange strækninger med korrekt opbygget skråningsbeskyttelse, dog er ældre strækninger hårdere ramt end yngre. Generelt har hård kystsikring bevirket læside erosion, og særligt mindre arealer med hård kystsikring, der stikker ud fra kysten som knolde, har forårsaget omfattende læside erosion på såvel sikrede som ikke sikrede arealer umiddelbart vest for knoldene. Selv disse knolde er flere steder påvirket på læsiden med skader i stensætningen og på de underliggende lag af ral og geotekstil.

Arealer uden menneskeskabt kystbeskyttelse har generelt klaret sig bedre. Jo større arealerne er i form af udstrækning på langs af kysten og dybde fra havstokken og ind jo mindre berørte er arealerne. De steder, hvor arealerne er bevoksede, har havet ikke forårsaget skader.

Andre observationer er, at forstranden, d.v.s. stykket fra havstok til skræntfod (hvor jord, græs eller hård kystsikring begynder) har betydning. Jo dybere forstrand desto færre skader. Ligeledes betyder væksterne noget. Områder med groft græs, marehalm, buske og træer (ofte brak- og saltvands tålende) er betydeligt mere robuste end trimmede græsplæner og flisebelagte terrasser. Og lige som tilfældet var med ralfodringen ud for Ved Lunden, så synes også områder med grundt vand ud for kysten at være mindre berørt.

Kortmateriale fra sidste århundredeskifte viser, at der langs kysten var bevoksning – ofte med popler. Mange af disse popler er forsvundet med sommerhusejernes indtog. Poplernes rodnet bidrog til at holde på jorden, samtidig med at poplerne sørgede for at drikke af regnvandet, så jorden blev naturligt drænet.