Spørgsmål og svar

Her er der svar på nogle af de spørgsmål, som beskyttelsesprojektet afføder
[24. januar 2024] Der er mange spørgsmål om kystbeskyttelse, oversvømmelsesrisiko, hvem der skal betale, hvorfor der kræves tilladelse, om byggeret, om forsikring og meget andet. Nedenfor finder du svar på nogle af de spørgsmål, der er dukket op i forbindelse med udarbejdelse af denne artikelserie.
Der kommer nye spørgsmål og svar til, og du er velkommen til at sende (nye) spørgsmål via mail til redaktøren, der så vil svare. Hav tålmodighed – det kan godt tage tid at indhente de oplysninger, der er brug for til et korrekt svar. Bemærk, der kan ikke diskuteres. Kun stilles spørgsmål. Redaktørens mailadresse finder du her

Reparation af ødelagt kystbeskyttelse

Spørgsmål: Må kystbeskyttelse, der er ødelagt under storm og stormflod genetableres?
Svar: Det er Kystdirektoratets umiddelbare vurdering, at ejeren har ret til at genopbygge et lovligt etableret kystbeskyttelsesanlæg til den oprindelige stand, hvis det ødelægges i forbindelse med højvande eller stormflod.
Et anlæg må således genopbygges til de dimensioner og med de materialer, der oprindeligt er givet tilladelse til efter kystbeskyttelsesloven, forudsat at anlægget løbende har været vedligeholdt og i funktionsdygtig stand.

Dimensioner og materialer vil fremgå af tilladelsen og evt. tilhørende tegninger.
Hvis en grundejer mener, der er behov for at forhøje eller forstærke et anlæg, kræves en ny tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Dette gælder ligeledes, hvis der ønskes nye typer eller kombinationer af kystbeskyttelsesanlæg.

For anlæg, der er opført før Kystbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1988 gælder tilsvarende regler. Her kan anlæggets dimensioner og de materialer, det er opført af, formentlig ikke dokumenteres med tegninger. Dokumentation kan her findes i gamle luftfotos eller koteangivelser.

I forbindelse med reetablering af et oprindeligt anlæg skal grundejer være opmærksom på, at anlægget skal placeres på den aktuelle kystlinje, altså dér, hvor kystlinjen ligger efter stormen. Det vil sige, at det ikke må foretages en større opfyldning af land, der er borteroderet/bortskyllet i forbindelse med stormen. Skrænten må dog tilrettes, så anlægget kan placeres teknisk korrekt.

Hvis grundejer ønsker at reetablere borteroderet land i større omfang, er der tale om en terrænændring, som kræver en tilladelse fra Kystdirektoratet efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 3.
Hvis opfyldningen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen eller klitfredet areal forudsættes også Kystdirektoratets dispensation i medfør af naturbeskyttelsesloven.

Betaling

Spørgsmål: Hvorfor er det ikke kommunen eller staten, der betaler for beskyttelsen?
Svar: Det er lodsejeren selv, der har valgt at placere eller købe sin ejendom et sted med risici for oversvømmelse og/eller erosion. Derfor må lodsejeren selv beskytte sig mod disse hændelser. Kommunen er i øvrigt også lodsejer, og betaler sin andel efter samme principper som private lodsejere. Stevns kommune anslår, at ca. en tredjedel af strækningen langs kysten i Strøby Egede – Strøby Ladeplads projektet vil skulle betales af kommunen.

Spørgsmål: Hvorfor betalte Stevns kommune for kystsikring i Rødvig, når kommunen ikke vil betale ved Strøby Egede og Strøby Ladeplads?
Svar: I forbindelse med en udbygning af havnen i Rødvig blev der indgået en aftale om, at Stevns kommune skulle træffe foranstaltninger, så fedtemøg ikke driver ind på stranden i trekanten vest for havnen. Stevns kommune valgte at sandfodre for at hindre gener fra fedtemøg og dermed opfylde aftalen.

Spørgsmål: Hvorfor skal beboerne ved Strøby strand betale for en kystsikring med bedre strand, når stranden også kommer alle mulige andre tilgode?
Svar: Formålet med projektet er beskyttelse mod vandet, hvilket bl.a. indebærer kystsikring. I Danmark (og mange andre lande) følges det princip, at beskyttelse af lodsejernes ejendomme, hvad enten de ligger ned til åen eller ud til havet, betales af lodsejerne selv. Det forhold, at beskyttelsen som en slags sidegevinst bidrager med bedre strand og andre rekreative elementer,  fører ikke til, at andre kan pålægges at betale. Det ville også være uhensigtsmæssigt. Der kan komme gæster fra hele Danmark  – og fra udlandet – som går en tur på stranden eller langs åen uden at have betalt til projektet. Og beboerne i Strøby området kan besøge kystsikrede områder andre steder i Danmark og i udlandet uden at have betalt til disse projekter.   

Information

Spørgsmål:  Hvorfor hører vi først nu – januar 2023 – om beskyttelsesprojektet?
Svar:  Det er en almen erfaring, at informationsarbejde altid kan gøres bedre. Det lykkes naturligvis kun med en aktiv (af)sender og en tændt modtager. Her følger en kort oversigt over senderens program siden 2021:
Arbejdet med beskyttelsesprojektet har været i gang siden 2021, hvor de første møder med repræsentanter for grundejerforeningerne blev holdt. Derefter fulgte scenarieværksteder og borgermøder, hvor forskellige modeller med alt fra hård beskyttelse til blot at lade naturen gå sin gang blev diskuteret. Samtidig arbejdede kommunens rådgivere med udformning af løsningsforslag, som blev diskuteret i en følgegruppe med repræsentanter for grundejerforeningerne, som dernæst på forskellig vis har vendt forslagene i medlemskredsen. I efteråret 2022 blev et udkast til strategi behandlet i Plan-, Miljø,- og Teknikudvalget og senere i kommunalbestyrelsen, som i oktober sendte forslaget i to måneders høring, suppleret med beboermøde og tilbud om møder i mindre grupper med kommunens kystmedarbejder. Et utradionelt informationstiltag var de klistermærker lysmaster og standere med vejskilte blev forsynet med. Klistermærkerne viste, hvor højt vandet kunne stige. I begyndelsen af december 2022 foreslog grundejerrepræsentanterne i følgegruppen, at høringen blev forlænget til 1. februar 2023 og samtidig blev det besluttet at udsende forslaget til alle berørte beboere.
Lige siden arbejdets begyndelse har medierne omtalt projektet, grundejerforeningerne har drøftet det på møder eller alt efter egen praksis informeret på anden vis. Grundejerforeningen Lemgaarden lancerede i december en artikelserie om projektet på hjemmesiden lemgaarden.dk, som alle kan gå ind på. Undervejs i projektet er alle præsentationer, delforslag, opsummeringer fra beboermøder, følgegruppens studieture til Nordfyn og Enø og referater fra følgegruppen løbende blevet lagt på en særlig del af kommunens hjemmeside, Strøby Egede og vandet. Se Strøby Egede og vandet her.

Beskyttelsens indretning

Spørgsmål:  Hvorfor skal kommunen bestemme, hvordan beskyttelsen indrettes?
Svar:  Det er nødvendigt med et helhedssyn, hvor ikke blot den enkeltes, men også naboens interesser indgår. Det skyldes, at individuel beskyttelse på en ejendom ofte flytter problemet til naboejendommen. Derfor vil kommunen oftest fastlægge principper for udformning af beskyttelsen.

Beslutningsproces

Spørgsmål:  Hvorfor kan beskyttelsesstrategien ikke bare indgå i den næste valgkamp og så opkræve betalingen over skatten?
Svar:  Det er ikke muligt – af flere årsager:

1. Projektet om beskyttelse mod vandet i Strøby Egede og Strøby Ladeplads berører kun en del af kommunen.
2. Ifølge lovningen er det de berørte lodsejere (såvel skatteborgere i kommunen som sommerhusejere fra andre kommuner), der skal betale for etablering af beskyttelse.
3. Kommunen kan ikke alene bestemme, hvor og hvornår et beskyttelsesprojekt skal iværksættes. Lovgivningen fastsætter, at berørte lodsejere kan kræve, at kommunen tager initiativ til et beskyttelsesprojekt. 
4. Finansieringen af et beskyttelsesprojekt sker over en årrække med optagelse af lån med kommunegaranti, der tinglyses på de berørte ejendomme. Det indebærer, at en ejer kan sælge sin ejendom og lånet overtages af den nye ejer i lighed med de øvrige lån i ejendommen. 
5. Når beskyttelsesprojektet er besluttet og godkendt af kommunen, etableres et lag omfattende alle berørte lodsejere. Laget bliver ejer af projektet og står for etablering og efterfølgende drift af beskyttelsesprojektet. 
6. De berørte lodsejere bliver således ejere af beskyttelsesprojektet, og overdrager deres andel heri i forbindelse med eventuelt fremtidigt salg af deres ejendom.
   

Koordinering med Køge kommune

Spørgsmål:  Hvad nytter det, at Stevns kommune beskytter kysten, hvis vandet bare kan løbe uden om beskyttelsen på Køge kommunes arealer og derfra videre til Stevns?
Svar:  Det er rigtigt, at vandet ikke respekterer kommunegrænser, ligesom det vandet heller ikke respekterer matrikelgrænser. Derfor skal der samarbejdes – både mellem kommuner og naboer. Køge kommune har besluttet, at kystsikre til samme niveau som Stevns kommune. Projektet hedder Køge Dige. Det kan der læses mere om her. Stevns kommune er i forbindelse med udarbejdelse af strategien for beskyttelse i Strøby Egede og Strøby Ladeplads området i dialog med Køge kommune om grænsefladen mellem de to projekter.

Byggeri i vandkanten

Spørgsmål: Hvorfor giver kommunen tilladelse til byggeri på en grund med risiko for oversvømmelse/erosion?
Svar: Byggeloven og bygningsreglementet giver ejeren af en grund en byggeret. Kommunen kan fastsætte regler for byggeri i en lokalplan f.eks. terrænkoter. Men kommunen kan normalt ikke nægte at give byggetilladelse. Dog kan byggeri i nogle situationer indebære så store risici for andre, at kommunen standser et byggeri.

Spørgsmål: Hvordan kan der være byggeret på en grund, der ligger inden for beskyttelseslinjerne?
Svar: Strandbeskyttelseslinjen beskytter mod byggeri og anlæg 300 meter fra stranden og 150 meter fra sø og å. På grunde med bebyggelse opført før beskyttelseslinjernes indførelse må ejeren gerne erstatte eksisterende bygninger – praksis viser dog, at kommunerne tillader byggeri med større areal end det, der erstattes.

Spørgsmål: Hvordan hænger det sammen, at der er tale om beskyttelseslinjer 300 og 150 meter. Store dele af sommerhusområdet ligger jo under 300 meter fra kysten?
Svar: Det er rigtigt. Udstykningen af sommerhusområdet  fandt sted før indførelsen af 300 meter beskyttelseslinjen, og tilsvarende er der bygget ved vandløb og søer før de nuværende beskyttelseslinjer. Derfor fastsætter myndighederne administrative beskyttelseslinjer, der typisk vil gå langs matrikelskellet eller facaden på en ejendom. Det betyder, at en ejendom kan blive stående, men der må ikke bygges yderligere udover den administrativt fastsatte beskyttelseslinje. 

Spørgsmål: Hvorfor tillader kommunen nogle gange et større byggeri end det oprindelige?
Svar: En del af grunden kan være blevet oversvømmet af vand mange år tidligere,men det oversvømmede areal er fortsat en del af matriklen. Det indebærer, at når bebyggelsesprocenten beregnes, kan den oversvømmede del regnes med i grundarealet.

Spørgsmål: Hvem bærer tabet, hvis et byggeri indenfor beskyttelseslinjen ødelægges af oversvømmelse eller erosion?
Svar: Det gør ejeren eller måske mere præcist – ejerne. Det er ejerens ansvar, at byggeriet opføres i en risikozone. Der er forskellige muligheder for at undersøge risici for byggeri. Tabet ved en ødelæggelse bæres af ejeren – og da det meste byggeri er lånefinansieret – altså også det realkreditinstitut, den bank eller privatperson, der har ydet lån.

Spørgsmål: Hvordan kan jeg undersøge om der er risici for oversvømmelse og/eller erosion?
Svar: Du kan selv undersøge hvilke risici, der kan være ved en ejendom ved opslag i myndighedernes registre. Det gælder mange forskellige risici, f.eks. også forurenet jord og radon. I artiklen Beskyttelse mod vandet – søg selv mere kan du finde et link, hvor du kan tjekke risikoen for oversvømmelse for en specifik ejendom blot ved at skrive ejendommens adresse.
Du også kan altid spørge kommunen, som har pligt til at give dig fyldestgørende information.

Spørgsmål: Undersøger bank, realkredit og andre långivere om der er risici for oversvømmelse og erosion inden de giver lån?
Svar: Det burde de, men praksis synes at være anderledes. En bankansat har f.eks. sagt det således: ”Det står ikke på vores tjekliste”.
Det kan forekomme en kende absurd, at långivere er meget optagede af at kontrollere lønsedler for at undersøge om en huskøber eller husejer har råd til at betale afdragene, men ikke undersøger om den ejendom, der udgør pantet for et lån, også kan forventes at stå på sin plads i lånets løbetid.

Sandfodring

Spørgsmål:  Har sandfodring overhovedet værdi – sandet forsvinder jo i næste storm?
Svar:  Der har til alle tider været sand langs de danske kyster og havet flytter løbende rundt på sandet. Det er blevet sagt: “Danmark bliver ikke mindre – Danmark flytter på sig”. Sandfodring i beskyttelsesøjemed er karakteriseret ved, at mængderne er store, at der er opmærksomhed på, at der skal samarbejdes med naturen og strømme i havet, så sandet lagres de rette steder, og ikke mindst, at sandfodringen vedligeholdes.
Udført rigtigt er sandfodring ifølge eksperterne i Kystdirektoratet billigere og mere effektivt end hård kystsikring med sten og beton. Sand (og ral) genskaber den naturlige kyst med en mere rekreativ strand og flere levesteder for smådyr i kystzonen.
Ved hård kystsikring med beton og store sten bevirker vægten af beton og sten, at det sand og lettere materiale, som den hårde sikring ligger på, trækkes ud sammen med vandet, når bølgerne slår mod kysten.  

Spørgsmål:  Er der sand nok?
Svar:  I forbindelse udarbejdelsen af strategi oplægget har rådgiverne beregnet behovet for sand til at være 8 procent af den restmængde af råstoffer, der pt. er givet tilladelse til udnyttelse af fra Juels grund Øst, der ligger ud for kysten ved Strøby Ladeplads.